Find din lejlighed med et opslag

Du har garanteret selv set annoncer med lejligheder og værelser til leje i din lokale Fakta, på uddannelsesstedet, i opgange, på lygtepæle, osv. En af fordelene ved at bruge denne metode er, at du kan nå et publikum, som "kender nogen, der kender nogen". Det tager ikke lang tid at forfatte en flyer med en kort tekst med dine ønsker til lejlighed. Du kan lave din flyer på din egen PC og få printet ud på dit arbejde eller uddannelsessted. Husk at klippe afrivningsslipper på din flyer, så potentielle udlejere kan tage dine kontaktoplysninger med videre. På slipperne bør du skrive dit navn, evt. fastnetnummer, mobilnummer og emailadresse. Husk at bruge farvet papir og skriv din tekst med fede typer, så den får opmærksomhed og kan læses på flere meters afstand.